Jeg maler oftest abstrakte malerier i glade farver og allerhelst i store formater
Jeg maler med akryl på lærred, eller akvarel på papir.
Det er kun fantasien, der sætter grænsen
Jeg bruger mange forskellige rekvisitter, men især er jeg glad for at svinge dankortet, altså bruge det til at skrabe i malingen, anvende det som spartel etc. Men bobleplast, køkkensvampe m.v. kan også anvendes…
Maleri på bestilling
Jeg maler meget gerne dit maleri, hvor du bestemmer størrelsen og to-tre farver og om der skal integreres nogle ord… det kan være meget powerfuldt at have “kodet” malerierne med positive ord som f.eks. kærlighed, magi, taknemmelighed, livskraft eller hvad du finder vigtigt for dig…
Vi taler om, hvor det skal hænge, hvad der også er i rummet m.v. Derefter er det min kunstneriske frihed, der arbejder…. når maleriet er færdigt, kan du vælge om du vil købe det eller ej…
Prisen vil naturligvis afhænge af størrelsen….
Lån et maleri
Alle malerier kan lånes med hjem mod depositum…
låneperiode aftales individuelt og afhænger bl.a. af, om det er et rygerhjem, afstand m.v.
Lej et maleri
Malerier kan lejes for kortere eller længere perioder. Pris afhængig af størrelse og tidsramme og aftales individuelt.
Upcycling af krukker og vaser
Jeg upcycler gerne vaser, krukker, fade m.v. Alle materialer kan anvendes.
De grundbehandles alt efter materiale og hvilket udtryk jeg ønsker, derefter maler jeg, som var det et lærred…. de lakeres til sidst, så de tåler vand, men kan ikke tåle at komme i opvaskeren.